Historiske kort
Den 26. November holdt historiker og geograf Peder Dam fra Saxoinstituttet(KU), arkivar Peter Korsgaard fra Geodatastyrelsen og Museumsinspektør Liv Appel fra Gilleleje museum foredrag om historiske kort. Festlighederne foregik på Skovskolen, Nødebovej 77, alt sammen under dække af fotograf Ketil Teisen der fulgte arrangementet tæt dagen igennem.
Dagen havde til formål at give de studerende et indblik i kortets historiske baggrund og anvendelsesmuligheder, samt nutidens muligheder med kort ved brug af elektronik.
Første foredragsholder var Peder Dam fra Saxoinstituttet, som beskæftiger sig med historiske kort gennem hans arbejde. Peder fortæller at kort har en funktion, og derfor ikke afspejler virkeligheden. Kortets funktion afhænger af hvilke ting der skal fremgå af kortet. Ønsker man et kort der viser offentlige veje vil de være tydelige, men ønsker man et kort der afspejler højder vil vejene være uden betydning på dette kort. Kort kan derudover også variere afhængigt af afsender, modtager, dets formål, skala og hvad kortet bygger på.
Derudover kan Kort være bygget op om ældre kort, så der vil være overstregninger osv. som gør det nye kort sværere at tyde. Men kort kan også være nye, i det tilfælde er de baseret på en nyopmåling og bygger derfor ikke på ældre kort.
Man kan desuden finde kort der afspejler den fremtid man ser for et område. Det tilfælde kunne være en kommune der skulle anlægge en ny legeplads, og derfor laver en plan som de viser frem med et kort over den fremtidige legeplads.
Det første landsdækkende kort begyndte man arbejdet med i 1762 og kortet blev færdigt i 1805. Idag laves kort på langt mindre tid, og et landsdækkende danmarkskort ville kunne laves på langt under en måned. Samtidig benyttede man sig af triangulering, som beskæftiger sig med geometriske figurer (trekanter) for derved at udregne sidelængder med
Dagens anden taler var Peter Korsgaard som talte om de forskellige korttyper der er lavet gennem tiderne. Det kunne for eksempel være udskiftningskort. Det er kort fra dengang man bevægede sig væk fra fælles jord til at hver mand havde sin egen lod jord. Det er tilbage i 1780 til 1810 at de fleste udskiftningskort er lavet. Ofte var de i i målestoksforholdet 1:4.000. Udskiftningskortet var forgængerren til matrikelkortet som vi kender det. Ofte var matrikelkortene bygget op omkring netop udskiftningskortene.
Matrikelkort kom Peter Korsgaard også ind på. De stammer mestendels fra 1806 til 1822 over kongerigets landdistrikter, men i 1863 kom de frem for købstæderne. Ud over at man kunne se matrikler, og dermed ens jord, kunne man også se boniteringer. Disse boniteringer var med til at bestemme hvor meget skat man skulle betale da man betalte efter ens jord. boniteringen skete efter samme system landet over.
Matrikel kort med boniteringer
Topografiske kort kom også frem i 1800 tallet. De var ofte angivet i målestokforhold 1:20.000.
Kortene var lette at læse og var detaljerede hvis man havde den rigtige skala. Topografiske kort var lavet primært til militæret, således at soldaterne kunne orientere sig i landskabet. Derudover viser topografiske kort også højdekurver og evt. fortidsminder med mere.
 |
| Topografisk kort med højdekurver |
Liv Appel som er uddannet arkæolog og museumsdirektør i Gilleje, havde vi fornøjelsen af, til at forklare os hvad der gemmer sig i de danske skove. Danske skove blev fredet i 1805, på grund af at bønderne havde hugget al skov i Danmark væk med undtagelse af ca. 5 %, der var spredt i små klumper i det danske landskab. Efter fredningen blev det forbudt, som for eksempel i områder omkring Gribskov, at dyrke landbrug så skoven kunne vokse sig større.
Bønderne havde brugt hjulploven, som var en nyskabelse indenfor landbruget, den vendte jorden og smed den op til den ene side. Men da hjulploven var meget klodset og ikke særlig manøvre dygtig, var man tvunget til at fortsætte i samme retning indtil ens jord holdt op, derefter kunne man vende ploven og køre den anden vej.
Denne metode førte til det man kalder for højryggede agre, jorden blev skovlet op mod midten, mellem hver ager blev der dannet en lille grøft og man plantede derfor på toppen. Samtidig fungerede bakkerne som naturligt dræn, hvilket var endnu en fordel ved de højryggede agre.
 |
| Man kan se de højryggede agre hvis man ser på et højdekort fra Gribskov, det er de tynde lange lige strege på kortet. Det er altså her der har ligget marker tilbage i 1700-tallet. |
De højryggede agre kan man nogle steder se med det blotte øje i skovene, man kan stadig se de højryggede agre fordi da bønderne holdt op med at dyrke jorden, har skoven beskyttet de gamle spor mod at blive ødelagt af nyere tids plove.
 |
| Af billedet fremgår det svagt hvordan de højryggede agre så ud |
Billedet ovenover er taget fra eftermiddagens udflugt til Gribskoven som bød på både højryggede agre, gravhøje og endda resterne af en gammel middelalderborg ved navn Glarborg. Glar kommer af glas, ligesom vi kender en glasmester som en der arbejder med glas, og borgen producerede ganske vist også glas dengang. det er bevidst ved diverse fund, og især fundet af glas "dråber" betyder at der har været smeltet glas som er blevet nedkølet hurtigt med kontakt til vand eller jord.
Gravhøje hører også samtiden til. Den guidede tur Liv Appel så fint gav vidste også en gravhøj. Dengang brugte man gravhøje som begravelsespladser, men idag er de mest fortidsminder som ofte vil være fredede.
 |
| Gravhøj ved Parkerings plads på Nødebovej |
